Vi har valgt beskæftige os med de dyr der findes i vores nære omgivelser. Vi har valgt dette emne med afsæt i interessen fra vores målgruppe, Gones 6-årige søn. Hans interesse ligger dog mere i de exotiske dyr som elefanter, tigere og løver. Besøget af en Ulv i nærområdet omkring Karlum har dog vakt en interesse hos ham, for de lokale dyr. Derfor har vi valgt og tage afsæt i denne spirende interesse ud fra en science tilgang. Med science tilgang menes en aktiv, eksperimenterende og undersøgende tilgang til natur og naturfænomener og dermed også (natur-)videnskab formidlet til børn. Med science i daginstitutioner tilstræbes at starte på at bryde den (natur-)videnskabelige kode gennem at bygge bro mellem børnehavebørns empirisk sanselige tilgang til fænomener og videnskabens verden.
Didaktiske overvejelser inden start på projektet
Styrkede pædagogiske læreplanstema: Natur, udeliv og science
Mål for læreplanstemaet:
- Sikre et læringsmiljø, som understøtter børn mulighed for konkrete oplevelser med naturen. herunder oplevelser som giver mulighed for at opleve Sansning, umiddelbar glæde,
- Understøtte at børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener - muliggør evnen til genkendelse, udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge - samt begyndende matematisk opmærksomhed. (Kategorisering og systematisering).
For at skabe et læringsmiljø i vores aktivitet som indeholder ovenstående giver det mening at planlægge og udføre det efter "Science didaktik-modellen".
Science didaktik-modellen
Vi har gjort brug af “Science didaktik modellen”, som i dens opbygning meget minder om “Metode lab” modellen der tidligere er blevet brugt på vores blog. Fælles for disse modeller er at de skaber rammer for en cirkulær tilegnelse af viden som ligger op til nye opdagelser og gentagelser af processen.
Sæt scenen:
Vi har valgt og sende en første impuls ved hjælp af en videns afprøvning dagen inden vi tog ud i dyrehaven. Afprøvningen af viden skete gennem en sorteringsleg hvor opgaven var og sortere dyr efter bestemte kategorier, eks. føde, bor i tyskland og levested.
Fasthold børnenes ideer:
Barnet har udvist interesse for dyr med en holdning omkring hvilke dyr der bor i Tyskland og hvilke ikke. Denne process dokumenteres ved hjælp af billeder og kan bruges til opsamlingen.
Design undersøgelses eksperiment:
Dialog med barnet omkring hvordan vi kan undersøge interessefeltet.
Lav undersøgelsen
For at se de dyr der lever her og lære mere om dem, er vi taget en tur til vildparken i Ekholt.
Saml op på hvad børnene fandt ud af
Under hele besøget i parken har vi snakket med barnet om de forskellige dyr. Særlige kendetegn, hvordan kan man kende hannerne og hunnerne, hvad spiser dyret, osv.
Bearbejd børnenes opdagelser
Efter vores tur i dyrehaven har barnet gentaget den sorteringsleg fra dagen før, for at se om der var sket en udvikling. Desuden havde vi forberedt nogle ark, hvor han skulle udfylde nogle forskellige ting, som f.eks. dyrenes størrelse, føde, antal ben og generelt antal af dyr i parken.
Om aftenen har barnet, ved hjælp af de billeder barnet selv har taget, med stor begejstring fortalt om oplevelserne og de nye ting han har lært til hans storebror.
Perspektiver og måske nye spørgsmål
Undersøge dyrene mere dybdegående eks. mikroskop, vildkamera mm. Forløbet har vist sig og besvare mange spørgsmål men har også lagt et fundament for mere undren. Derfor kunne en gentagelse af turen også være en mulighed.
Naturfaglige kompetancer på spil:
Turen støtter særligt op om 9 af de 13 naturfaglige kompetencer. Ifølge Lars Domino Østergaard, er disse kompetencer relevant for børn i indskolingsalderen bliver i stand til at, erhverve sig viden om natur og naturfænomener.
Observere - Barnet observerer dyrene i parken. Ser f. eks. forskelle og lighedder.
Eksempel: Barnet har observeret at der kun er 2 ulve selvom der er et plakat med 3 ulve. Grunden hertil er at en af ulvene blev dræbt i kampen om formagtsstillingen i ulveflokken.
Undersøge - Barnet undersøger eks. højden af dyr, dyrenes mad, pelsens konsistens mm.
Eksempel: Barnet har undersøgt pelsen på rådyr, får, geder, mm.
Drage konklusioner - Barnet drager konklusioner ud fra egen viden og den tilegnede viden.
Eksempel: Barnet har set 2 rådyr som var i gang med at kæmpe: konklusionen heraf var at det kunne være en mulig magtkamp
Opstille hypoteser/ Forudsige - Hypoteser blev permanent opstillet, afprøvet, efterspurgt, undersøgt eller rekapituleret.
Eksempel: Barnet har lært at mange dyr er nataktive og derfor var det for barnet klart at vi ikke fik set en grævling fordi den sover.
Stille spørgsmål - Barnet spurgte ind til hvor de forskellige dyr lever, hvad de hedder, hvorfor de kæmper mod hinanden, osv.
Eksempel: Barnet spørger: ”hvorfor sover ræven om dagen?”
Klassificere - Barnet har mødt et hav af nye arter fagbegreber og underarter.
Eksempel: Barnet har lært og bruge mere konkrete begreber og fået en forståelse for at en ugle ikke bare er en ugle men der er forskel på ugler.
Bruge udstyr/redskaber - Barnet har selv været med til at tage billeder af dyrene. Han var vældig interesseret i kameraet og dets funktioner.
Eksempel: Barnet lærer hvordan man bruger et kamera. Hvor man skal trykke for at tage et billede og hvor man zoomer ind og ud. (alle dyr billeder er blevet taget af Gones søn)
Kommunikere - Der er gennemgående kommunikation gennem hele forløbet. Barnet kommunikerer med de voksne i parken og formidler denne viden også videre i sine senere fortællinger derhjemme.
Eksempel: Barnet bruger i sine fortællinger om aftenen nye fagord som: gevir, dvale og magtkamp.
Litteratur
Blomgreen, Camilla Bech; Christiansen, Mie og Ejbye-Ernst, Niels (2020) Forskningsoversigt: Kortlægning af viden om pædagogers arbejde med science i daginstitutioner – en forskningsoversigt med fokus på international litteratur. VIA Kortlægning af viden om pædagogers arbejde med science i daginstitutioner_151220.pdf (videnomfriluftsliv.dk)
Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis. København: Hans Reitzels Forlag.
Guldager, I. (2018), Grubletegninger. Skinner en blank mønt i mørket. https://astra.dk/sites/default/files/grubletegninger_web.pdf
Ingen kommentarer:
Send en kommentar