Biotop aktivitet 4

Kajaktur i biotopen 

Hvorfor en kajaktur?:

I dag har en af os været på kajaktur i biotopen, for at opleve biotopen på en helt anden måde. Turen førte til refleksioner omkring hvordan en kajaktur passer ind i naturfagets kompetancemål som kræver af den studerende at: "Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø." 

 

Det virkede for mig meget fjernt at tænke et naturvidenskabeligt udgangspunkt ind i en kajaktur, som for mig altid var en idræts aktivitet. Selvom det umiddelbart virker fjernt ligger den naturvidenskabelig vinkel trodsalt ind over mange slags udendørsaktiviteter hvis man blot for lagt den rigtige vinkel hen over aktiviteten. En vadehavstur kan munde ud i en undersøgelse sandorm, øster eller fugle kan en kajaktur ligeledes animere til fordybelsen i de processer der er på spil ude på havet. Denne tese understreger også grundbogen Natur og udeliv uderummet i pædagogisk praksis af Niels Ejbye-Ernst og Dorte Stockholm. Her fremhæves der at kajakinstruktører ofte kan motivere unge til at komme ud i naturen med et alibi der hedder kajak. Oftest viser det siger at fokus under turen rykker sig vær fra kajak aktiviteten hen til andre aktiviteter som eksempelvis bål mad, indsamling af dyr eller badning. Det kan jeg også af personlig erfaring med børn og unge som kajakinstruktør observere hvor jeg som ungdomsinstruktør ofte mister fokus og vi bare fisker lidt med net eller tager dykkebrillerne på. (Ejbye.Ernst N., Stockholm D., (2015). Natur og udeliv uderum i pædagogisk praksis s.196-70)

Mulige vinkler

Marsvin:

Påklædning:

Vind og vejrforhold:

Bålteknik:

Lejerpladsen:

Nye spiringsforsøg

 

Inspireret af vores første spriringsforsøg med bønner og skovbund, sad børnene ved frokostbordet og spekulerede over, hvad der mon ellers kunne spire. På bordet var der bl.a. en melon, peberfrugter og chili. Med lidt hjælp kunne de hurtigt finde ud af, hvad der udgjorde frugternes frø. Samtidig var brødet drysset med sesam. Her kunne de også se en lighed med et frø.

Vi fik fat i nogle urtepotter, som vi fyldte med plantejord. Potterne markerede vi , så vi fremtidig kunne vide, i hvilken potte hvilken frugt befandt sig. Frøene blev sået i de tilhørende potter, trykket lidt ned i jorden og dækket med et let lag jord.

 

 Derefter fik alle potterne vand og kom ind i vores små drivhuse, der bliver belyst med LED-lamper.

 

Ved en gåtur ud til vores nærmeste plantage opdagede børnene nogle enkelte kastanjer under et stort kastanjetræ. Da de fandt ud af, at også disse kan spire, skulle de straks med hjem og sættes i potter.

Hurtigt kunne vi se fremskridt i vores spiringsforsøg, hvilket er med til at motivere børnene. Allerede efter 5 dage kunne man se bønner, melon og sesam spire. 

  

Melonens spire voksede 4 cm fra 5. til 6. dagen.

 

Bønnerne kan bedst iagttages i glasset med kaffefilteret. Her ser man, at deres frø udvikler et flot rodnet, inden den sender en spire op.

 

Opsætning Flaskehaven

 

Flaskehaven - Et lukket kredsløb

Hvad er en ”flaskehave”:

En ”flaskehave” er et økosystem, der bevæger sig i et lukket kredsløb. Alt det, der er brug for for at få systemet til at fungere, befinder sig i flasken udover solens lys. I flasken er der planter og nedbrydere, der skal være i balance med hinanden. Sollyset sætter gang i den proces, der kaldes fotosyntese. Vand fra jorden og kuldioxid fra luften danner sammen med sollyset sukker og ilt i planterne. Om natten, når det er mørkt, udånder planterne ilt og forbrænder derved sukker, som de så får brug for igen, når sollyset bryder frem.

Mål med aktiviteten:

Mål med aktiviteten er at etablere og iagttage et miniøkosystem og trække paralleller til et tilsvarende økosystem som Amazonas regnskov i naturen. Der er mange spørgsmål, der kan besvares i løbet af forsøget. Interessant kunne det være, at komme nærmere ind på følgende: Hvordan opstår balancen? Hvad sker der, når balancen forstyrres igennem mennesker? Kan mennesket oprette balancen igen?

Materialer:

 

Glasbeholder

LECA-ærter

Trækul

Steril havejord

Lang pincet

Planter

 

Materialernes egenskaber:

 

LECA-ærter er vandregulerende. De er porøse og opsuger vand.

Trækul renser vandet, dermed mindskes risikoen for uønskede svampe.

Havejorden skal være steril, så der bl.a. ikke kommer sørgemyg ind i systemet og ødelægger balancen.

 

Fremgangsmåde:

Vi startede med at indsamle materialerne. Glasbeholderen blev vasket og tørret grundigt. LECA-ærterne blev skyllet i klart vand. Trækullet samlede vi op fra vores bålsted og delte det i mindre stykker. Som havejord valgte vi noget plantejord, der blev købt i et byggemarked, og kom den i et ovnfastfad, der blev steriliseret i bageovnen ved 120 grader i en halv time. Små aflæggere af planter samlede vi ind hos familie og venner.

 

Derefter blandede vi LECA-ærter og trækul. Ved hjælp af en tragt af papir hældte vi blandingen i glasset, så bunden var dækket af et lag på cirka 3 cm. Oveni dette lag fyldte vi cirka 5 cm jord. Vi tog en ske og en pind til at sætte planterne i glasset og plante dem. Vi vandede planterne, så jorden var let fugtig, og lukkede låget tæt til. ”Flaskehaven” satte vi til sidst i vindueskarmen, der viser mod syd, så den får mest muligt sollys.

Da glasset blev meget dugget efter to dage, åbnede vi låget et par timer, så fugtigheden kunne fordampe. 

 

Lige nu er ”flaskehaven” i balance, hvis dette holder, kan dette miniøkosystem leve i nogle år uden pasning, blot det får sollys.

 

Kilder: 

https://www.naturhistoriskmuseum.dk/Files/Filer/Undervisningsvejledninger/FLASKEHAVEN.pdf