mandag den 1. marts 2021

Fugle i pædagogisk praksis (fotografering)

  

Fotosafari og observation af Fugle 

med redegørelse af lærings/tilegnelsesprocesser og en emnespecifisk vidensdel af viden der i pædagogisk praksis kunne være nyttig.  

Målgruppe: fleksibel

 Vi har valgt og tage på "fri" fotosafari, "fri" fotosafari betyder at vi ikke har, valgt eller forudbestemt en decideret art der skulle fotograferes. I stedet blev der lagt op til fri opdagelse og fordybelse. Vi har været på jagt i en velfrekventeret have med forskellige buske, træer og flere forskellige foderbrætter. Derudover har vi også været på jagt efter fugle i vores nærområde: Skov, mark, bæk mm.  


 


Til Fotografering har vi gjort brug af en Canon 1000D med et Telezoom objektiv 75-300mm. Kameraet i forbindelse med et Telezoom objektiv gør det muligt at fotografere langvejsfra. 

  



Solsort (han = 




Gråspurv (han = ♂)



Jernspurv (hun♀️) 


 
Stor flagspætte (hun♀️):



Bogfink 
(han = ♂)



 
Bogfink (hun♀️) 



Grønirisk (han = ♂)


Kernebider (han = ♂)




Stær



Blåmeise:



Musvåge:





Tyrkerdue:



Gråand:




Hvid stork:



Skarv:








Fiskehejre





Viden om lærings og tilegnelsesprocesser:


Tilegnelse af viden:

Vi har gjort brug at tilgangsformen MetodeLab som er en måde for at skaffe sig viden om verden på. Metoden kan ses som et uendeligt hjul af hviden som fortsætter med at rulle hvis hjulet holdes i gang. Princippet er at en undring eller et spørgsmål fører til en formodning eller hypotese som individet søger at undersøge, undersøgelsen fører så til en fortolkning af de data som undersøgelsen har frembragt. Efter fortolkningen vil undersøgelsen så enten munde ud i en konklusion eller flere spørgsmål som igen kræver en undersøgelse. Selve konklusionen behøves ikke dog ikke være slutningen af videns tilegnelsen, en konklusion vil ofte lede hen til videre fordybelse og flere udringer eller spørgsmål som igen kræver en undersøgelse. (Experimentarium, u.å., Metodelab) I Tilfældet af fotosafarien har fotograferingen ført til at vi har undret os over billederne af spurven i fuld aktion. Fotograferingen har i det tilfælde været et værktøj til at sætte en undrings og udforskningsproces i gang.


Eksplorativ og dialogisk tilgang:


Vi har valgt og gøre brug af en åben og eksplorativ tilgang, med åbne spørgsmål for at imødekomme et videns behovet og skabe mulighed for fordybelse og præventere frustration. Præventionen af frustration sker igennem den åbne tilgang, der ikke satser på fotografering af enkelte arter men derimod har en mere fri målsætning med trodsalt klare mål om fotograferingen af fugle. De klare mål gør der derudover muligt og leve op til forventningerne og i given fald søge stilladsering hos de andre børn, borgere eller pædagogerne for at kunne leve op til forventningerne.

Mål er en del af den pædagogiske hverdag. Der er mål for nærmest alt. Udfordringen ligger i at give målet en mening for aktørerne. Denne kompetence er især relevant med hensyn til klasserums- og læringsledelsen. Denne fælles forståelse for målet og indholdet kan opnås ved hjælp af en dialogisk tilgang. Dialog med børnene kan med fordel benyttes for at skabe klarhed om rammerne, dvs. regler, målet mm., for som øverst nævnt præventere frustration. Den dialogiske tilgang er med til, at børnene inddrages i hvad der skal ske og gør målene mere klare, samt at processen skaber forudsigelighed. Klare rammer, mål og forudsigelighed er med til at børnene har en orientering om, hvor vi befinder os i processen. Denne klare målsætning er med til at muliggøre flowtilstanden i alle slags forløb men med fordel bør et af målene i pædagogernes baghoved altid være og muliggøre en flowtilstand som er symbolet et synonym for trivsel og læring i kombination.

 

Flow: 

Flow: psykologisk tilgang, flow teorien beskriver den optimale individuelle udfordring, som medfører flow tilstanden. Flow tilstanden er betegnelsen for en tilstand, hvor læringen og fordybelsen for individet er størst. Tilstanden medfører et tab af tidsfornemmelsen og fordybelsen for individet står i forgrunden, samt at engagementet betyder alt. Denne tilstand af maksimalt engagement, selvforglemmelse og fordybelse, kaldes for flowtilstanden.

Individer som befinder sig i en flowtilstand, er i en harmonisk tilstand, hvor personlige færdigheder står i et udbalanceret forhold til udfordringen. Flow tilstanden medfører stærke positive følelser af mening, tilfredshed og kompetence, samt følelsen af glæde og stolthed. Flow kan opleves i helt forskellige sammenhæng: f.eks. ved social eller fysisk aktivitet. En vigtig forudsætning for flowtilstanden er et klart mål med et hurtigt ”in time” feedback. 


Learning by doing:

Learning by doing tager udgangspunkt i med den centrale tese, at børn lærer gennem praksis og aktiv deltagelse, samt en refleksion af praksis. Learning by doing refererer til en læringsproces, som er erfaringsbaseret, dvs. individet lærer gennem nye erfaringer, som giver anledning til refleksion og undersøgelse/udforskning af situationen. Denne proces er med til at danne nye erfaringer.

Læringsmiljøer som animerer til learning by doing, er præget af, at individet har mulighed for at være: undersøgende, nysgerrig, eksperimenterende, kreativ og innovativ 


 

Emnespecifik viden "Nice to have":


Den emnespecifik viden er en viden som ikke behøves og være relevant men godt kan indgå i processen. Den nedenstående viden kunne sagtens blive relevant i forbindelse med spørgsmål eller fordybelse men i bund og grund også kunne klassificeres som almen viden:


Tyngdekraft (Gravitation):

Gravitation er den den gensidige tiltrækning mellem genstande. Gravitation kaldes også tyngdekraft og er den kraft som sørger for at vi ikke flyver ud i rummet eller hopper 50m højt. Gravitationsloven siger at gravitationen er afhængigt af massen, dvs. høj masse = høj gravitation. Mars har eksempelvis en masse på 0.107 hvorimod jorden har en masse på 1,00. Derfor har jorden en meget højre gravitation end jorden og er med til at fugle kan styrte sig ud af fuglehuse og derved taber højde. 

 Aerodynamik:                                                                                                                                              Aerodynamik, læren om luftarters strømning, især omkring faste legemer, samt om de kræfter, hvormed sådanne legemer påvirkes. Der kan fx være tale om flyvemaskiner, motorkøretøjer, tog, skibe,vindmøller eller fugle. Målet er for det meste og nedsætte luftmodstanden for at effektivisere aktive bevægelser. I naturen er effektiviseringen ofte sket igennem evolutionen og dermed en behovsmæssig tilpasningen af dyret.

   Fugle er gennem evolutionen blevet tilpasset aerodynamisk alt efter behovene 

Evoulotion:                                                                                                                                    Evolution er en langsom og gradvis ændring af ting eller tilstande; i biologien den udviklingsproces uden ende eller mål, som har skabt mangfoldigheden af alt levende gennem mere eller mindre gradvise forandringer. Evolutionslæren, også kaldet udviklings- eller afstamningslæren, er læren om livets historie på Jorden samt de mekanismer, der driver tilpasningen til livet på joden.

Anatomi:                                                                                                                                    Da fugle mangler tænder, bearbejdes føden i hovedsagen i mave og tarm. Inden føden sluges, vædes den med spyt. Tungen kan hjælpe med at manipulere føden; den har ofte specialiserede funktioner (spætter). Spiserøret leder føden til maven, men er også et vigtigt opbevaringssted, fx for føde under transport til ungerne eller til et beskyttet sted, hvor fuglen i fred og ro kan fordøje måltidet. Meget ofte findes en udvidelig del eller en egentlig udposning (kro). Maven er todelt: forrest en kirtelmave, bagest muskelmaven (kråsen). Kråsens udformning afhænger i høj grad af føden. Den kan fx være næsten rudimentær hos frugtædere som tangarer, mens den hos fugle, der lever af "vanskelige" fiberholdige plantedele, er særdeles kraftig og tykvægget med en hærdet slimhinde, som sammen med slugte småsten (kråseflint) findeler føden. Den er således fuglenes erstatning for kindtænder. Tarmen kan inddeles i en tynd- og en tyktarm; dens længde er meget variabel, afhængigt af fødens art. En eller oftere to veludviklede blindtarme er som regel til stede; i hvert fald hos nogle planteædere (struds, tinamuer, hønsefugle) rummer de en bakterieflora, som sandsynligvis hjælper ved nedbrydning af celluloseholdig føde.Tarmen udmunder i kloakken ligesom urin- og kønsveje. Kloakkens vægge er muskuløse. Hos unge fugle findes en divertikel, som har en vigtig immunologisk funktion, omtrent som pattedyrenes brissel.



Bevægelse:
For de allerfleste fugle er flyvningen den vigtigste måde at bevæge sig fra sted til sted, især over større afstande. Derudover bruger næsten alle arter en stor del af tiden i træer eller anden vegetation, på jorden eller på vandet, og har ofte udviklet forskellige specialiseringer i den forbindelse. Spurvefuglenes fod er forsynet med en "lås", så de ikke behøver at bruge kræfter på at fastholde grebet om grenene. En del fugle bevæger sig på lodrette flader som træstammer, og fx spætterne og træløberne har en særlig stiv hale, som støtter dem, når de sidder lodret med hovedet opad. Bortset fra arter, der i ekstrem grad er tilpasset et liv i luften (sejlere) eller på vandet (lommer, lappedykkere o.a.), er næsten alle fugle i stand til at løbe, gå eller hoppe på jorden. De bedste løbere (fx vadefugle) har gerne reduceret bagtåen, og strudsen mangler desuden indertåen og hviler hele vægten på den oprindelige midtertå (jf. hovdyr blandt pattedyrene). Den amerikanske jordgøg (Geococcyx) har imidlertid bevaret gøgefoden med to fremadrettede og to bagudrettede tæer, selvom den er en af de hurtigste løbere blandt fuglene (ca. 34 km/h). Strudse og emuer når over 50 km/h, men er også meget større fugle. Svømmende fugle bruger oftest fødderne til fremdrift og har udviklet svømmehud, enten membraner mellem tre (det almindeligste) eller fire tæer (årefodede) eller lober langs tæerne (lappedykkere, blishøns mfl.). Kroppen er gerne lang og strømlinjet, og fødderne ofte placeret helt bagude. Dykkende fugle bevæger sig under vandet vha. fødderne (lommer, lappedykkere, skarver, dykænder mfl.) eller vingerne (alkefugle, pingviner, alkestormfugle); til svømning er den optimale vingestørrelse væsentlig mindre end til flyvning, så størrelsen er et kompromis mellem kravene til de to funktioner, medmindre fuglene helt har opgivet flyvningen (pingviner og den uddøde gejrfugl).

          Vingerne størrelse er tilpasset agilitetsbehovene 

Listen med nyttig viden er i princippet uendelig og kræver livslang læring/fordybelse af pædagoger!

                                                            Egern i nærheden af fuglereder?                                                              Fotografiprojektet byder på en bred vifte af fordybelsesområder  























  










                                                                                                                                                                                                                               
    





















 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dyrelivet i den nære natur

Vi har valgt beskæftige os med de dyr der findes i vores nære omgivelser. Vi har valgt dette emne med afsæt i interessen fra vores målgruppe...