Dyrehold opgave E

Uge 3 OPGAVE E

 15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

Dyreholdet gav os kendskab til dyrenes adfærd og kendskab til, hvilke pladsforhold det kræver at holde hundestejlere i fangenskab. Først havde vi for mange fisk til akvariets størrelse, hvilket førte til magtkonflikter og kannibalisme i akvariet. Efter en genudsætning af nogle af fiskene er der kommet bedre balance i akvariet.

Denne observation er på mange måder elementær for både mennesker og dyr og kan overføres til vores eget liv og adfærd.

 Dyreholdet har også skabt nogle etiske dilemmaer hos os. Pludselig stod vi med nogle dyr som enten skulle skylles ud i toilettet - det ville være den nemme løsning, eller også skulle vi bruge ekstra tid på at temperere fiskene til igen for at kunne møde det kolde liv i østersøen. Dette dilemma minder på mange måder og det dilemma menneskeheden hele tiden står overfor i forhold til dyr og natur. Det er nemmere at vælge den lette løsning udfra et antropocentrisk natursyn. men det giver mere mening at bruge den ekstra tid og kræfter på at genudsætte, hvis vi gør brug af et mere zoocentrisk eller økocentrisk natursyn.

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

Det giver mening at arbejde med fænomenet “naturfremmedhed” . I det moderne samfund er dyrene i høj grad blevet gjort til objekter i takt med at vi mennesker ikke i er afhængige af- og føler en samhørighed med dyrene, som vi gjorde tidligere. Rent etisk er det derfor respekten for dyrene og deres berettigelse som vores dyrehold skaber mulighed for at udvikle. Med vores saltvandsakvarie kommer børnene helt tæt på den natur som omkranser hele Danmark, nemlig de dyr som lever ved vores kyster. (Edlev s. 351) Akvariet byder på helt unikke naturoplevelser, som man ellers ikke plejer og være vidner til. Konkret er det situationer som: Hundestejlernes gruppedynamik, muslinger der synlig filtrerer vandet, Hesterejer der skifter deres skal eller blåmuslinger som lukker ved kontakt.

 

Natursyn

Vi ønsker på den måde at støtte børnene til at udvikle en kritisk tænkning overfor det antropocentriske natursyn, hvor menneske anses som enehersker og dyrene og naturen må finde sig i at komme i 2. og 3. række. Når dette natursyn bliver altoverskyggende oplever vi at mennesket begår rovdrift på naturens ressourcer uden omtanke for den konsekvenser det kan have for vores miljø og dyreliv. Derved vil vi styrke børnenes forståelse for naturen og vilje til at passe på den nære natur og det vil vi gøre igennem læring. “In the end we will conserve only what we love, we will love only what we understand, and we will understand only what we are taught” (Baba Dioum 1968)

 

I stedet ønsker vi at give målgruppen mulighed for at udvikle et mere zoocentrisk og økocentrisk natursyn hvor dyrene tilskrives en eksistensberettigelse og, hvor vi får øjnene op for vigtigheden af naturen og dyrene som vi har en sameksistens med. (Edlev 2019 s. 354)

 

17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

 Vi ønsker gennem vores dyrehold at skabe rum for almen dannelse, herunder kommunikative og sproglige færdigheder samt skabe interesse for det naturfaglige område.

Dewey beskriver vigtigheden af at pædagogen optræder som det gode forbillede for målgruppen. Det er ifølge ham det omgivende miljøs ressourcer, som har størst indvirkning på barnets udvikling i forhold til egne opfattelser og kulturelle viden.

Hvis vi ønsker at skabe en kultur, hvor borgergruppen bliver i stand til at indtage en holdning i forhold til dyr og natur, kræver det en pædagog, som tør går foran som det gode eksempel. På denne måde bliver en erfaringsbaseret læring muliggjort, dvs. individet lærer gennem nye erfaringer, som giver anledning til refleksion og undersøgelse/udforskning af situationen. Denne proces er med til at danne nye erfaringer. Læringsmiljøer med denne tilgang som er blevet beskrevet og navngivet af Dewey, kaldes for learning by doing. Tilgangen er præget af, at individet har mulighed for at være: undersøgende, nysgerrig, eksperimenterende, kreativ og innovativ (Fisker, H., Jensen, H. G. & Jørgensen, L. T. (2017). Pædagogen i skolen en værktøjskasse i trivsel og læring. s.211-212)