Bænkebider eksperiment

 Bænkebider Eksperimentet 

Vi været på tur i Husby skov hvor vi har været på jagt efter hvirvelløse dyr. 

Resultatet heraf var: En flok bænkebidere, en snegl, en regnorm og en rovbille. Dyrene flyttede ind i et glas med blade og bark. 

Bænkebider-eksperiment:

Mål: Observere og dokumentere bænkebidernes adfærd.

Undringer:

Hvad spiser bænkebidere? Hvorfor gemmer de sig? Er de lyssky? Kan bænkebidere se?

Forsøgsopstilling:

Vi sætter en stor kasse op med en hvid bund, der placeres mad i kassen hjørner som vi formoder tiltrækker bænkebidere. Derudover sættes der forhindringer op så bænkebiderne ikke direkte kan navigere rundt i kassen. Kassen udsættes for stærk og konstant lysindstråling ved hjælp af en ekstern lampe. Bevægelsen i kassen dokumenteres af en time lapse kamera som tager billeder hver 5 sek.

 

Forhåndsviden og antagelser:

Spiser blade, kan godt lide fugt, de kan lide mørke, de bor nede under genstande, i kompostbunken kan de godt lide kartoffelskral, nogle insekter bliver tiltrukket af fruktose, nogle insekter er sky overfor æterisk olie, nedbryder, bænkebidere er lyssky ...

Resultat:

Se selv og lav din egen fortolkning. 

 

Vores fortolkning:

Bænkebiderne er lyssky insekter som er langt nede i fødekæden og derfor søger bedst mulig læ for mulige fjender. Lys som står i forbindelse med mangel af læ udløser stress, dyrene søgen hen imod læ som er ensbetydende med mere sikkerhed for mulige fjender. Bænkebidere er en for skovbunden essentiel art i og med at bænkebideren er en nedbryder som ryder op i skovbunden. Bænkebidere nedbryder alt men kartoflerne var i eksperimentet deres favorit. Det kan skyldes mange årsager men en sikkert essentiel faktor var at kartoffelbunken byder på meget læ, derudover er kartofler ovenikøbet et meget fugtigt miljø. En mulig forklaring for hvorfor bænkebiderne klart fravælger appelsin kunne være det sure miljø. En appelsin har en PH værdi på ca. 3,5 hvorimod skovbundene har en ph værdi som ligger under 4. Det sure miljø skyldes luftforureningen og gør det mere besværlig for nedbryder som eksempelvis regnormen der foretrækker et mere neutral miljø (Natur I Danmark, u.å., Jordbunden).

 

Kartoflerne derimod er mere basisk og i kombination med godt læ og meget fugt byder kartoflerne det bedste gemmested i forhold til bananskrald, appelsiner og blade. 

Pædagogisk tilgang:

Vi har gjort brug at tilgangsformen MetodeLab som er en måde for at skaffe sig viden om verden på. Metoden kan ses som et uendeligt hjul af hviden som fortsætter med at rulle hvis hjulet holdes i gang. Princippet er at en undring eller et spørgsmål fører til en formodning eller hypotese som individet søger at undersøge, undersøgelsen fører så til en fortolkning af de data som undersøgelsen har frembragt. Efter fortolkningen vil undersøgelsen så enten munde ud i en konklusion eller flere spørgsmål som igen kræver en undersøgelse. Selve konklusionen behøves ikke dog ikke være slutningen af videns tilegnelsen, en konklusion vil ofte lede hen til videre fordybelse og flere udringer eller spørgsmål som igen kræver en undersøgelse. (Experimentarium, u.å., Metodelab)

Litteratur:

Experimentarium (u.å). Metodelab. Lokaliseret d. 06.01.2021 på: https://www.experimentarium.dk/undervisningsmateriale/metodelab/

Natur I Danmark (u.å). Jordbunden. Lokaliseret d. 06.01.2021 på: https://naturenidanmark.lex.dk/Jordbunden