Dyrehold opgave A

 Dyrehold

 

Vi vil etablere et saltvandsakvarie med smådyr og planter fra kysten herunder:

Rejer, krabber fladfisk, blåmuslinger, snegle, tang.

1. Målgruppe for dyrehold:

1. Skolebørn i alderen 7-9, hvor de går i skole/fritidstilbud

2. Mål og læringsudbytte:

1. At skabe kendskab,  til det dyreliv vi har i vandkanten langs den danske kyst. At vise at de rejer vi køber i supermarkedet er nogle vi har fanget i naturen.

2. Vi vil forsøge at skabe et fundament for børnenes miljøforståelse. Vi vil give børnene en forståelse for vores nære natur og de dyr som lever i denne. (Didriksen 2008)

3. At skærpe børnenes nysgerrighed 

3. Placering og indretning i forhold til brugerinddragelse, læring og brugeroplevelse

1. Akvariet skal placeres, så det er synligt og så brugerne kan betragte dyrene. 

2. Det er meningen at børnene skal inddrages i dyreholdet, herunder fodring og rensing/udskiftning af vand.  

3. En aktivitet med brugergruppen kunne være en sanseoplevelse, hvor børnene får mulighed for at røre ved dyrene i akvariet.

4. Aktivitet: At tilberede rejer på trangia. 

4. Naturfaglige begreber som dyreholdet giver anledning til at introducere/bearbejde

1. Miljøforståelse, dyrehold, naturkendskab, bæredygtighed, hvor stammer maden fra. Forberedelse af aktiviteten

   • Planlægning af selve aktiviteten i teamet

   • Organisering af udstyr 

   • introduktion af nye færdigheder som giver adgang til ny viden

   • At bruge rejehoven korrekt

   • At bruge bestemmelses ark, bøger - naturfaglig viden

   • Social udvikling

   • kommunikative færdigheder

   • Sproglige kompetence

   
   
   
   
   indsamling af videnskabelige data:
   
   
   Overvågning af forholdende

- PH værdi

- Saltindhold

- Iltkoncentration

1. Hvilke tegn på læring vil vi kigge efter

1. Viser børnene interesse for at lære mere om dyrene 

2. Føler børnene et medansvar i forhold til pasning af dyrene.

3. Sker der en udvikling i børnenes forståelse for miljøet og den nære natur.

Biotop aktivitet 2: Vi ryger sild

På dag 1 under vores ophold på biotopen stod den på afprøvning af medbragt rygeudstyr og trangia fra skolen. 

Vi har brugt tirsdag eftermiddag på at finpudse vores rygefærdigheder. Vi har valgt og bruge sild som er en af de få fisk der også har fangst sæson om vinteren. Sildende er fanget lokalt i lillebælt. 

Vi startede med at rense fiskene. Det kan være en grænseoverskridende proces for nogen. Her er det vigtigt at pædagogen går forrest som det gode eksempel og gør det til en helt naturlig  oplevelse for børnene.

Herved fandt vi en lille skat, fiskene var fyldt med Rogn. Som vi tilberedte med hvidløg på den medbragte trangia.

Vi eksperimenterede med flere teknikker til opbinding af sildende i rygeovnen. Da silden er en mindre frisk kan der med fordel anvendes en tekning, hvor fisken blot bindes op i gælderne. Ved større fisk er den traditionelle opbinding kendt fra  en rullesteg at foretrække.

Efter opbinding tilberedes fiskene først i ovnen ved moderat varme i glødebakken i ca 30 minutter. Herefter blev de varmrøget i 4 timer.

Det færdige resultat blev fremragende. Vi forsøgte i denne omgang at holde den samme temperatur i rygeovnen - resultatet taler sit tydelige sprog. 5 flotte røgede sild.

Biotop - aktivitet 1: Forrådnelsesprocces Hættemåge og havrørred

Den 9/12 2020 startede vores projekt omkring forrådnelse.

Vi var den 8/12-2020 på ekskursion til Tormaj strand.

En hundelufter gik langs med stranden mens vi lavede projekter i vandkanten.

Hunden fangede og dræbte en forslået hættemåge, som vi tog vores snit til at bruge i forsøget. Derfor var mågen helt frisk da projektet startede. 

Den 9/12-2020 var vi på friluftstur ved Lønholdt på Løjtland

I studiegruppen. 

Om morgenen var der kraftig østenvind og i vandkanten på vores strandbiotop fandt vi en nyligt død havørred, som var skyllet ind. Den besluttede vi os for at tage med og bruge i projektet.

Tilbage på UC Syd byggede vi et lille bur, så vi var sikre på at det skete under kontrollerede forhold - og for at sikre at de døde dyr blev hvor de var.

Dette er dag 1 i projektet

Dette er Dag 4

Da vi efter 1 uge returnerer til "dødeburet" bliver vi mødt af synet af en tom fælde og resterne af mågen spredt ud over et større område. Der har tydeligvis været et rovdyr - muligvis en ræv på spil. Dette er dog ingen katastrofe, da det giver en fin mulighed for at snakke om ræven. Næste gang vil vil montere et vildtkamera, som kan observere den proces, som har ledt op til at burene nu er tomme. Dette vil forhåbentligt resultere i flotte billeder af et rovdyr.

En ekskursion til stranden ved Tormaj

Tirsdag morgen har vi været på udflugt til stranden forenden af Tormajvej. Turen startede kl. 9 kort tid efter solen var stået op. Formiddagen har været inspirationsgivende til et ophold ved vandkanten, på tværs af specialiseringerne og målgruppe uafhængigt. 

Aktivitet 1:

(individuel)

Den første aktivitet har været en guidende aktivitet hvor deltagerne blev taget i hånden og ført ud på stranden.  Deltagerne fik hver en strimmel med noget de skulle finde ved vandkanten eksempelvis: "Noget stort", "noget som er varm" eller "noget der ligner en selv". Genstandende som deltageren valgte blev præsenteret i plenum

Aktivitet 2:

(grupper)

Den anden aktivitet var en gruppe aktivitet som krævede forhandlinger, kompromier, kreativitet ... Gruppen fik udlevered et papierstrimmel med noget der skulle symboliseres eksempelvis skulle vi symbolisere "påfaldende" og "midtpunkt".

Aktivitet 3:

(fælles aktivitet)

Den sidste aktivitet for dagen var en madlavningsaktivitet med de ingredienser som stranden stiller til rådighed. Vi fik lavet en muslingesuppe og dejlig sprøde tangchips.

Heldagstur ved vadehavet - vi plukker østers og tilbereder dem

Fredag formiddag mødes vi for enden af Skiffervej tæt på den lille Sønderjyske by Højer klokken 10.00.
Kort efter begynder Vadehavet at trække sig tilbage som følge af tidevandets skifte - Godt hjulpet på vej af en kraftig vind fra sydøst.

Formålet med dagens tur er, at opleve det rige dyreliv ved vadehavet og de muligheder der ligger for at undersøge det storslåede naturområde. Desuden har vi mulighed for at plukke østers for senere at tilberede- og spise dem.

Vi arbejder på vores tur med flere vidensformer. Dels har vi inden turen læst fakta om området og om østers - altså har vi fået en katalog viden. Men for at denne viden ikke skal blive for uhåndgribelig giver den fysiske tur mulighed for at arbejde med- og opleve de teoretiske begreber ude i virkeligheden. De selvsamme østers, som vi har læst om, står vi nu med i hænderne og undersøge dem Her anvender vi kropslig viden. Vi ser de forskellige størrelser, smager på dem og dufter til vadehavet. Vi kigger på de forskellige muslinger som findes på bankerne og får mulighed for at sammenligne størrelse, forskelle og de generelle visuelle udtryk her anvender vi den analoge vidensform i sammenspil med den kropslige. (Ejbye-Ernst)

I vores tilgang til læringsbegrebet vil vil fremhæve Deweys læringsbegreb "Learning by doing". Vi skal altså afprøve tingene i praksis for at lære.

Den handling vi foretager os i praksis kan dog ikke stå alene, men skal ske i samspil med vores medstuderende og undervisere, så vi på den måde kan dele de ting som fungerede og de ting som ikke fungerede. (Ejbye-Ernst) 

Som eksempel på ovenstående kan det fremhæves at vi på turen fik mulighed for at bevæge os frit omkring og afprøve indsamling af Østers på egen hånd. Derefter mødtes vi og delte erfaringer med hvor vi fandt de største østers og, hvordan vi fandt andet dyreliv. Sammen tilberedte vi de indsamlede østers, men måtte erkende at vi havde det forkerte udstyr med. Der var ikke varme nok i det blæsende  vejr. På den måde blev vi en erfaring rigere, som vi kan bruge senere.

Bag Andreas ses en Østersbanke som er blevet blotlagt med tidevandet. Disse banker strækker sig lige så langt som øjet rækker. Greben i hans hånd, bruges til at undersøge havbunden. Udover østers er der også mulighed for at se både blåmuslinger, knivmuslinger og strandkrabber.

 

Vi tager østers med hjem og spiser dem enten i rå eller tilberedt form.

Litteratur

Niels Ejbye-Ernst, Dorte Stokholm, Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis, Systime 

En hel dag med bålmad - fra rå fisk til føde

Vores 14 ugers forløb med natur og friluftsliv starter 8.15 med først dissektion siden partering og rensning af regnbueørreder. 

Herefter meldte vores gruppe sig til at stå for at tænde bål, samt at ryge fiskene i rygeovnen.

Vi starter processen med at partere og rense fiskene

Siden bindes fisken op, så den kan hænge uden at falde fra hinanden, når den efter noget tid i ovnen bliver mør.

Varme gløder bruges til at holde rygeovnen varm. Det er vigtigt at der løbende fyldes nye gløder i glødeskuffen, så temperaturen forbliver stabil.

Fisken er nu klar til at komme i ovnen. Her skal den først tilberedes i ca. 30 minutter. Herefter skal den varmryges i mindst 1 time.

Det færdige produkt efter opbinding og rygning med rygeflis.