Dyrehold opgave B
Vi har etableret et dyrehold i et 55l akvarie som skal genspejle livet i vores biotop. Vi valgt og beskæftige os med livet langs den Danske Østersø kyst om vinteren og har valgt og fokusere på: Hundestejlere, Blåmuslinger, Blæretang, Hesterejer og Søstjerner.
Hundestejler:
Den trepiggede hundestejle findes i hele Danmark i alle typer af søer, vandhuller, vandløb og damme samt i brakvand og i havet langs kysten. Hundestejlerne er stimefisk, der ofte færdes i store antal langs bredden på lavt vand. I yngletiden er hannerne meget territoriale og beskytter deres yngel. Hannerne har en meget markant farve i yngletiden. Den trepiggede hundestejle har fået sit navn på grund af de tre pigge, den har på ryggen. Den bageste af piggene er meget lille. Derudover har fisken også en pig på bugen. Hundestejlen er grønlig med en sølvskinnende bug. Hannens bug bliver rød i yngletiden.
Føde: Hundestejler lever af forskellige smådyr som dafnier, vandinsekter, fiskerogn og krebsdyr.
Naturporten Hundestejler (https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/fisk/item/hundestejle-trepigget)
Rejer:
Hesterejen er meget almindelig nær danske kyster og i fjorde, især på lavt vand. Hesterejer forekommer ofte i meget store antal på ren sandbund. De jager om natten og ligger som regel nedgravet i sandet om dagen, kun med øjne og følehorn fri. Hesterejer er ret fladtrykte og tilpasser deres farve til omgivelserne. Rejen har en kort pandetorn samt et par små klosakse og fem par gangben på forkroppen. På den leddelte bagkrop er der desuden fem par halefødder, som sammen med haleviften bruges til at svømme med.
Føde: Hesterejen lever af børsteorme, tanglopper, pungrejer, alger, vandlopper, rurlarver og helt små fisk
Naturporten hestereje (https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/krebsdyr/item/hestereje)
Blåmuslinger:
Blåmuslingen er den mest almindelige musling i Danmark. Den findes overalt i de danske farvande og fjorde og som opskyl på kyster og strande. Muslingen lever på lavt vand ud til ca. 40-50 meters dybde, hvor den er fasthæftet til underlaget. Blåmuslinger danner ofte meget store muslingebanker. Blåmuslingers skal er blåsort og oval med tilspidset forende og afrundet bagende. Skallerne har også koncentriske striber og kan desuden være beklædt af rurer. Indvendigt er skallerne beklædt med perlemor.
Føde: Blåmuslinger lever af at filtrere plankton fra vand, som suges ind med deres ånderør.
Naturporten blåmusling (https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/blødddyr/item/blamusling)
Blæretang:
Blæretang er en meget almindelig og særdeles udbredt alge ved alle de danske kyster og langt ind i den indre Østersø. Blæretang er en brunalge, som vokser i store buske på lavt vand indtil ca. 5 meters dybde. Algen kan godt tåle at være delvist tørlagt ved lavvande. Blæretang kendes på de parvise luftfyldte flydeblærer, som sidder på hver side af midterribben. Blæretang er en brunlig alge med fladt, gaffeldelt løv.
Levevis: Blæretang vokser på sten og muslingeskaller, hvor den sidder fast med en hæfteskive. Planten har ikke rødder, men optager næring gennem løvets overflade ved fotosyntese og afgiver ilt.
Naturporten blæretang: (https://naturporten.dk/temaer/danmarks-planter/alger/item/blaeretang)
Almindelig søstjerne:
Almindelig søstjerne lever fra lavvandslinien ned til ca. 200 meters dybde på alle bundtyper. Arten er udbredt fra Nordsøen til Østersøen omkring Bornholm og findes ofte opskyllet på stranden. Søstjernen har en flad kropskive og 5 arme med sugefødder på undersiden en mund midt på undersiden. Kønsåbninger og gat er placeret på oversiden af kropskiven. Farven varierer fra mørkviolet over blålig og rødbrun til gullig-orange. Undersiden er lys. Almindelig søstjerne er besat med små pigge.
Føde: Almindelig søstjerne lever især af blåmuslinger samt snegle, krabber, børsteorme, søpindsvin, andre søstjerner, ådsler og fisk fanget i garn
Etablering af dyrehold:
Vi har indrettet et akvarie med hundestejlere, hesterejer, blåmuslinger, blæretang og naturlig havbund med dynd.
Akvariet er indrettet med en ekstra belysning på ca. 500lm som jævnt belyser akvariet oppefra. En ekstern pumpe sørger om dagen for ekstra ilt med en luftdiffusor som er placeret i den venstre side af akvariet, alternativt kan den anden luftdiffusor i højre hjørne tilsluttes for at skabe cirkulation. Akvariet indholder også en mindre population af blåmuslinger som per musling filtrerer flere liter vand per dag. Derudover er der to felter med blæretang der er tænkt som rensningsanlæg for nitratet som fiskene afgiver. Den sidste filtrationsenhed i akvariet er den naturlige havbund med en lille del dynd der indeholder naturlige mikroorganismer. Blæretangen er udover funktionen som filter for nitrat også i forbindelsen med fotosyntesen iltgivende og byder læ for hundestejlerne og hesterejerne.
Akvariets næringsstofcyklus:
Trofiske niveauer:
Hvert led i fødekæden kan ses som et trin i en pyramide som vist i figuren. Hvert trin kaldes et trofisk niveau. En fisk er på et højere trofisk niveau end en planktonalge. Hver gang, man går et niveau op, svinder biomassen ind, fordi en stor del af energien og stofferne i føden bruges til at holde organismen i live. Jo højere man kommer op i fødekæden, desto større mængde føde skal der til for at producere et kilo biomasse. Det vil sige, at der sker et stort energitab, når man bevæger sig op gennem fødekædehierarkiet. HAVETS ØKOSYSTEM - EN INTRODUKTION: (http://www.smakkecenter.dk/wp-content/uploads/2016/04/Hav-og-fiskeribiologi-kapitel-01.pdf)
Fødekæden i praksis:
Vi har valgt og implicere et økosystem, der maximalt indeholder sekunderkonsumenterne (3. trofiske niv.) i form af hundestejlerne der ernærer sig af primærkonsumenterne (2. trofiske niv.) i form af hvirvelløsedyr og krabber. På grund af det enorme fødetryk som hundestejlerne udøver på økosystemet, bliver vi jævnlig nød til at tilføje primærkonsumenter (2. trofiske niv.) og producenter (1. trofiske niv.) i form af plankton og krebsdyr for at opretholde fødekæden og dermed økosystemets ligevægt. Igennem fodringen med krebsdyr indslæbes der med hver fordring mindre blåmuslinger. Udfordringen ligger i at indføre en naturlig fjende i økosystemet i og med at plankton indholdet i økosystemet er meget lavt. Derfor er der planer om og indføre søstjerne for at reducere blåmuslingpopulationen.
Læringsmuligheder:
Vi gør i vores tilgang brug af MetodeLab-modellen, MetodeLab-modellen organiserer og anskueliggør forskellige begreber i naturfagenes metoder. Metode lab modelen anskueliggør tilegnelsesprocessen af naturfaglig viden med en videnskabelig vinkel. Målgruppen kan komme metodelab undersøgelsescirklen rundt flere gange, mens der arbejdes. Modellen kan deudover hjælpe til at give et overblik over naturfaglige undersøgelsesmetoder og tilegnelsesprocesser af af viden.
Metodelab: (https://www.experimentarium.dk/undervisningsmateriale/metodelab/)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar